All-round
Allround, universalrengøring.
ALSI ALLROUND er et vandbaseret universal rengørings- og affedtningsmiddel. Velegnet som rengøringsmiddel til manuel rengøring og rengøring med højtryksrenser. Brug ALSI ALLROUND på alle vaskbare overflader bortset fra ubehandlede gulve.
Anvendelse
ALSI ALLROUND bruges til grov rengøring af kraftig snavs, olie, sod, tjære m.m. Virkningen er øjeblikkelig. Kan benyttes til alle former for rengøring – se doseringsvejledningen.
Fordele for kunden
ALSI ALLROUND er et meget koncentreret og effektivt vandbaseret universalrengøringsmiddel uden fareklassemærkning. Kan bruges på alle vaskbare overflader bortset fra ubehandlede gulve.
Dosering
Vinduer, spejle, sprinkler: 25 ml i 10 liter vand
Til almindelig rengøring: 50 ml i 10 liter vand
Til højtryksrenser: Vejledende. 1 dl i 1 liter vand, følg i øvrigt maskinens vejledning.
Til grov rengøring: 1 dl i 1 liter vand.
Ved stærk tilsmudsning: Koncentreret.
Specielle indholdsstoffer
Indeholder bl.a.: 5 – 15 % sæbe, 5-5 % anioniske tensider, under 5 % nonioniske tensider.
Indeholder også: Tetrakalium pyrophosphat, butyldiglycol, bindende salte og Aqua.
Ikke tilsat: Parfume og farve.
Produktet er biologisk nedbrydeligt.
Emballage og indhold
Emballagen er af polyethylen og indgår i naturens kredsløb ved industriel forbrænding.
Indhold: 1, 5 og 25 liter
Tilbehør: Der kan evt. benyttes en doseringspumpe.
Produktet skal opbevares frostfrit og i veltillukket emballage.
Yderligere produktinformation
Tilpas doseringen til de enkelte opgaver efter doseringsvejledningen.
Vinduer, spejle, sprinkler m.m.: Påfør produktet med en klud eller en sprayflaske, lad virke i et minut og tør efter med en tør klud.
Til almindelig rengøring: Påfør produktet på de snavsede flader. Lad produktet virke et minut, brug evt. en skuresvamp, skyl og tør efter med en fugtig klud. Eftertørring med en tør klud gør overfladerne skinnende blanke.
.
Til højtryksrensen: Opløsningen hældes i doseringsapparatet på højtryksrenseren. Sprøjt først et lag på de snavsede flader og lad virke et par minutter. Skyl efter med rigeligt vand og lad tørre.
Følg i øvrigt altid maskinens vejledning.
Til grov rengøring: Den angivne blanding påføres områder med behov for grov rengøring. Lad virke i nogle minutter og skyl efter med rigeligt vand. Fjern overskydende vand med f.eks. en klud eller kost / svaber.
Ved stærk tilsmudsning: Det koncentrerede produkt påføres de stærkt tilsmudsede områder. Lad virke. Tør skidt og overskydende produkt op og skyl efter med rigeligt vand.
Advarsel! Anvendes med forsigtighed på aluminium. Som koncentrat bør produktet anvendes med forsigtighed. Forsøg derfor altid på et ikke synligt sted først, inden De kender overfladens modstandsdygtighed.